product

PH 3½-3 Kobber pendel

I anledning af Poul Henningsens 120 års fødselsdag den 9. september 2014 lanceres en specialudgave af PH 3½-3 pendlen i kobber.

I anledning af Poul Henningsens 120 års fødselsdag den 9. september 2014, lanceres PH 3½-3 pendel i kobber. PH 3½-3 pendlen er fra 1929 og den specialudgave af PH 3½-3, som Louis Poulsen nu lancerer, er tro mod PH’s originale tegninger. Eksempelvis er glasskærmene monteret i det oprindelige støbte stel, og på samme vis er lampehuset genskabt ned til mindste detalje, hvilket blandt andet betyder, at justeringsmuligheden af lyskildehøjden er bevaret. Skærmene på den limiterede udgave er af kobber og glas. De to nederste skærme er udført i mundblæst, opalt glas, mens overskærmen og fatningshuset er i ubehandlet kobber, der med tiden tilegner sig en unik patina. I det hele taget er pendlen fyldt med PH’s funktionelle og gennemtænkte detaljer, der gør den smuk og interessant – i tændt såvel som slukket tilstand. Den unikke konstruktion er et enestående stykke designhistorie, der på smukkeste vis har bevaret sin æstetiske og funktionelle aktualitet. Produktet sælges i en begrænset periode og kan kun købes fra den 1. marts til den 31. maj 2014.Design: Poul Henningsen. Materiale: Fatningshus: Kobber. Topskærm: Optrukket kobber. Inderskærm: Trykt aluminium. Mellem og underskærm: Mundblæst hvidt opalt glas. Skærmholder: Kobberbelagt støbt messing. Ledningslængde: 3m, sort stofledning Vægt: Maks. 2,1 kgDimension: Diameter 330mmLyskilde: Maks. 100W E27