Claus Bonderup

Arkitekt Claus Bonderup Født i Aalborg - 1943Afgangseksamen fra Kunstakademiets Arkitektskole - 1969Efter afgangseksamen blev Claus Bonderup tilknyttet professor Henning Larsens tegnestue og opholdt sig bl.a. i Brasilien (1970-71), hvor han arbejdede sammen med arkitekt dr. Sergio Bernardes og blev inspireret af sydamerikansk kultur og et ganske anderledes formsprog end det danske.1971-73: Byplanlægningsprojekter i Basel og Zürich.I 1973 kom Claus Bonderup tilbage til Danmark og genoptog sit samarbejde med arkitekt, kgl. bygningsinspektør Jacob Blegvad i Aalborg, som han havde været tilknyttet under sit studieforløb. Han deltog i en lang række konkurrenceprojekter både i Danmark og i udlandet, bl.a. Høje Taastrup by og banegård (1978) og talrige projekter i danske byer, ikke mindst Aalborg, hvor Claus Bonderup bl.a. har udført et forslag til et musikhus på Aalborgs havnefront (1986). Claus Bonderup har arbejdet med byplanlægning i bl.a. Indien og Nordyemen (1977-78), med anlæg af fiskerihavne i Alaska (1980) og i Sydney (1984), med et kulturcenter på Polarcirklen i Finland (1986/1991/1997), med boliger i Kuwait, i Danmark og ikke mindst sin egen bolig i klitterne ved Blokhus (1976), som han i 1982 blev tildelt Eckersberg-medaljen for, og som i lighed med andre af hans arbejder indgår i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Claus Bonderup er en flittig foredragsholder og har forelæst ved de fleste arkitektskoler i Skandinavien. I en 10-årig periode fra 1986 til 96 var han medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget ved Charlottenborgs Udstillingsbygning og var medansvarlig for den store arkitekturudstilling på Charlottenborg, som inddledte Københavns kulturbyår.1998: Professor ved Institut for Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet. I samarbejde med studiekammeraten Torsten Thorup har Claus Bonderup tegnet lamper og ure samt arbejdet med butiksindretning for Royal Copenhagen og Georg Jensen. Allerede i studieårene på Kunstakademiet udviklede de to arkitektstuderende belysningsarmaturet "Semi-lampen", som indbragte dem flere designpriser og blev starten på en stor produktion af lamper. Mange af disse armaturer er udviklet i samarbejde med Focus Lighting.

Produkter